Hvorfor smager den samme drue forskelligt?

Pinot Noir er Pinot Noir.

Chardonnay er Chardonnay.

Så hvorfor kan to vine lavet på præcis den samme drue smage så forskelligt, at man næsten skulle tro, de ikke havde noget med hinanden at gøre?

Det er faktisk noget af det mest interessante ved vin.

For druen bestemmer kun en del af smagen.

Resten bliver skabt af stedet, klimaet – og ikke mindst de valg, vinmageren træffer undervejs.

Denne gang i Vinskolen skal vi derfor prøve noget meget konkret:

Samme drue. To forskellige steder. To meget forskellige vine.

Vi tager Pinot Noir fra Bourgogne og Sydafrika – og Chardonnay fra Frankrig og Sydafrika.

Find glassene frem.

DRUEN ER KUN UDGANGSPUNKTET

Man kan godt lære, at Pinot Noir ofte smager af jordbær og kirsebær, mens Chardonnay kan byde på æble, citrus og fersken – og få noter af smør og vanilje afhængigt af, hvordan vinen er lavet.

Men så enkelt er det heldigvis ikke.

En druesort har nogle grundlæggende egenskaber, men hvordan de kommer til udtryk i den færdige vin afhænger af en lang række faktorer.

Tre af de vigtigste er:

Klima · vinifikation · lagring

Lad os tage dem én ad gangen.

1. KLIMA – HVOR MODNE BLIVER DRUERNE?

Klimaet har enorm betydning for, hvordan en drue udvikler sig.

I et køligt klima modner druerne langsommere. De bevarer typisk mere syre og får ofte et friskere og mere rankt udtryk.

I et varmere og mere solrigt klima modner druerne hurtigere. Frugten bliver ofte mere moden og intens, og vinene kan få mere fylde og alkohol.

Tænk på et jordbær.

Et næsten modent jordbær er friskt, syrligt og lidt grønt.

Et solmodent jordbær er sødere, blødere og langt mere intenst.

Samme frugt.

Forskellig modenhed.

Noget lignende sker med vindruer.

2. VINIFIKATION – HVAD GØR VINMAGEREN?

Når druerne er høstet, overtager vinmageren.

Og her kan der træffes rigtig mange valg.

Hvornår skal druerne høstes?

Skal de afstilkes eller gæres med stilkene?

Hvor længe skal skallerne være i kontakt med mosten?

Skal vinen gæres på ståltank, beton eller træ?

Skal der bruges naturlig eller kultiveret gær?

Alle de valg påvirker vinens stil.

Derfor kan to vinmagere faktisk tage druer fra samme område og ende med to meget forskellige vine.

Druen sætter rammerne.

Vinmageren bestemmer meget af det, der sker inden for dem.

3. LAGRING – STÅL, FAD ELLER NOGET HELT TREDJE?

Når gæringen er færdig, er vinen ikke nødvendigvis klar til flasken.

Den kan eksempelvis lagres på ståltank, beton eller egetræsfade.

Ståltank tilfører stort set ingen smag og bruges ofte, når man gerne vil bevare vinens friske frugt og aromaer.

Egetræ kan derimod ændre vinen markant.

Afhængigt af fadets størrelse, alder og ristning kan det blandt andet bidrage med noter af vanilje, krydderier, røg og toast. Samtidig kan tiden på fad påvirke vinens struktur og mundfølelse.

Derfor er det ikke kun interessant at spørge:

Hvilken drue er vinen lavet på?

Spørg også:

Hvor kommer druen fra – og hvordan er den lavet?

Og nu bliver det rigtig sjovt.

SMAGEDUEL #1: PINOT NOIR – BOURGOGNE VS. SYDAFRIKA

Pinot Noir er perfekt til dette eksperiment.

Druen er berømt for Bourgogne, men dyrkes i dag med stor succes mange andre steder i verden – blandt andet i Sydafrika.

PINOT NOIR FRA BOURGOGNE

En klassisk Bourgogne vil ofte være relativt lys og elegant med frisk syre og røde bær som kirsebær, hindbær og jordbær.

Afhængigt af vin og alder kan du også finde mere jordede, krydrede og komplekse noter.

Pinot Noir fra Bourgogne: 2018 Beaune Le Bastion Beaune 1'er Cru - Domaine Chanson

Læg især mærke til:

Syre · røde bær · struktur · krydrede/jordede noter

PINOT NOIR FRA SYDAFRIKA

Sydafrika kan også lave Pinot Noir med masser af friskhed, men frugten opleves ofte mere umiddelbar og moden.

Her kan du eksempelvis finde kirsebær, hindbær, blomme og krydderier – afhængigt af område og producent.

Pinot Noir fra Sydafrika: 2025 Pinot Noir - Hamilton Russell Vineyards

Læg især mærke til:

• Frugtens modenhed · fylde · syre · krydderi
• Smag nu de to vine ved siden af hinanden.
• Ikke for at finde ud af, hvilken der er "bedst".
• Men for at opdage, hvor forskelligt Pinot Noir kan smage.

SMAGEDUEL #2: CHARDONNAY – BOURGOGNE VS. SYDAFRIKA

Efter de to Pinot Noir-vine går vi videre til en anden drue, der er fantastisk til at vise, hvad voksested og vinmagerens valg kan gøre.

Chardonnay.

Her møder du druen fra to forskellige steder i verden. Men måske er der flere ligheder, end du forventer.

CHARDONNAY FRA BOURGOGNE

Vi starter i Rully i Bourgogne.

Her er Chardonnay hovedpersonen i de hvide vine, og stilen byder typisk på citrus, æble og hvide blomster – med en balance mellem friskhed og fylde.

Smag på David Morets Rully, og undersøg, hvordan frugt, syre og tekstur spiller sammen.

Chardonnay fra Bourgogne: 2024 Rully Blanc – David Moret

Læg især mærke til:

Syre · citrus og æble · fylde · eventuelle fadnoter

CHARDONNAY FRA SYDAFRIKA

Så tager vi turen til Hemel-en-Aarde Valley i Sydafrika.

Her laver Hamilton Russell Chardonnay med både friskhed, dybde og et tydeligt fokus på balance.

Vinen gæres og lagres på franske egetræsfade. I glasset kan du lede efter citrus, æble og fersken, sammen med fine nøddeagtige nuancer og en cremet tekstur.

Chardonnay fra Sydafrika: 2025 Chardonnay – Hamilton Russell Vineyards

Læg især mærke til:

Frugtens modenhed · friskhed · cremet tekstur · fadets bidrag

Prøv den direkte efter Rully-vinen. Og gå så tilbage igen.

Hvilken vin virker mest frisk?

Hvilken føles mest fyldig?

Og hvor tydeligt kan du smage fadet?

Samme drue.

To voksesteder.

Kan du smage forskellen – og finde lighederne?

PRØV SELV: SMAG VINENE TO OG TO

Den bedste måde at forstå forskellen er ikke at læse om den.

Det er at smage den.

Sæt de to Pinot Noir-vine ved siden af hinanden og de to Chardonnay-vine ved siden af hinanden.

Smag først den ene. Så den anden. Og gå derefter tilbage til den første.

Spørg dig selv:

• Hvilken har mest syre?
• Hvor er frugten mest moden?
• Hvilken dufter mest intenst?
• Hvilken er lettest – og hvilken har mest fylde?
• Kan du mærke eller smage tegn på fadlagring?

Og måske det vigtigste:

• Hvilken stil kan du bedst lide?

Du behøver ikke kunne forklare hvorfor med 14 forskellige sommelierudtryk.

Det er nok at opdage forskellen.

SAMME DRUE. HELT FORSKELLIG VIN.

Det er netop dét, der gør vin interessant.

Når der står Pinot Noir eller Chardonnay på flasken, ved du noget om, hvad der er i vente.

Men langt fra alt.

Klimaet påvirker druen.

Jordbunden og voksestedet påvirker druen.

Vinmageren træffer sine valg.

Og vinifikationen og lagringen sætter deres præg på resultatet.

Derfor er druen ikke facit.

Den er begyndelsen på historien.

Og næste gang du finder en drue, du rigtig godt kan lide, så prøv ikke bare endnu en flaske fra samme område.

Find den samme drue fra et helt andet sted i verden.

Det er ofte dér, vin for alvor bliver sjovt.