Spring til hovedindhold

2021 Barbera d'Alba "Francia" - Giacomo Conterno

kr800.00
Skriv en anmeldelse
Føjer til indkøbskurv... Varen er blevet tilføjet

Prisen er pr. flaske


Rødvin - 75cl. Pakket i kartoner á 6 flasker


VINBESKRIVELSE:

Familien Conterno har ifølge historiske dokumenter fremstillet vin siden 1770, men de nøjere omstændigheder fortaber sig i det uvisse. Giacomo Conterno, som har lagt navn til vineriet, blev født i 1895 og døde i 1971. Sammen med sin far Giovanni lavede han, måske før Første Verdenskrig - og 1912 har været nævnt - eller i 1920, den første Barolo Monfortino, der siden er blevet områdets mest legendariske og feterede traditionelle Barolo. 1920’eren er fremstillet med druer fra Le Coste di Monforte d’Alba og oprindelig var Monforte den foretrukne kommune, hvilket gav anledning til navnet Monfortino. I årtier blev Baroli herfra produceret med indkøbte druer fra topmarker i Monforte eller Serralunga d’Alba, men i 1974 købte Giacomos ældste søn Giovanni og dennes søn Roberto en 15,8 ha stor hvedemark med en ejendom kaldet Cascina Francia i det sydlige Serralunga. Giovanni mente, at der engang havde stået Nebbiolo her og det kom der til igen. Fra 8,78 ha fremstilles nu herfra i udvalgte år Barolo Francia og Barolo Monfortino, mens de resterende beplantede 4,33 ha er dediceret til Barbera d’Alba Vigna Francia. I 2008 købte Roberto Conterno 3 ha på Cerretta i Serralunga, og herfra fremstilles nu en Barolo Cerretta (fra 2 ha) og en Barbera d’Alba Vigna Cerretta. I 2015 købte Roberto næsten hele MGA Arione, også i Serralunga, og fra de ca. 3 beplantede indkøbte hektar forventes der at komme en Barolo Arione.


Roberto Conterno har især siden årtusindskiftet gjort et stort stykke arbejde med Barbera d’Alba Vigna Francia og har forvandlet en af de fineste traditionelle fortolkninger af Barbera til at være en vin i ubetinget verdensklasse. Vinen er fremstillet første gang i 1978 fra blot 4 år gamle planter og er en frugtdreven Barbera d’Alba af uovertruffen, sansefængslende kvalitet og med en dyb territorio-karakter, der nu i endnu højere grad kan forstås og værdsættes efter den lige så unikke Barbera d’Alba Vigna Cerretta er kommet til. Francia giver en generøs Barbera med en påfuglehale af duft- og smagsstoffer og en skøn energi i munden, fuld af præcision, bærsødme og med en vitaliserende syre. Den er udtryksfuld i ungdommens klædedragt og gennemgår en fin evolution, der udfolder Nebbiolo-lignende tertiære noter i frugtens midte. Vi synes den er på sit smukkeste i de første 8+ år fra høsten.


ÅRLIG PRODUKTION:


DRUESORTER:

Barbera


ALKOHOLPROCENT:


RATINGS: