Hvad betyder terroir egentlig?

Hvis du nogensinde har stået med to flasker Chardonnay i hånden og tænkt:

“De er jo lavet på den samme drue. Hvorfor smager de så overhovedet ikke ens?”

…så er du allerede stødt på det måske mest brugte – og mest misforståede – ord i vinens verden:

Terroir.

Mange tror, at terroir bare betyder jordbund. Andre bruger ordet som noget næsten magisk, der kun vinsnobber kan forstå.

Sandheden er langt mere interessant. Terroir handler nemlig om, hvor en vin kommer fra – og hvorfor netop det sted giver den sin helt egen karakter. Når du først forstår terroir, begynder vin at give langt mere mening. Pludselig bliver det tydeligt, hvorfor én Chardonnay er frisk og mineralsk, mens en anden er rund, cremet og tropisk. Og hvorfor nogle vine ganske enkelt ikke kan kopieres andre steder i verden.

Terroir er naturens fingeraftryk

Ordet terroir stammer fra Frankrig, men princippet gælder over hele verden.
Man kan bedst beskrive terroir som summen af alle de forhold, der påvirker druerne, mens de vokser.

Det er blandt andet:

• jordbunden
• klimaet
• højden over havet
• mængden af sol
• regn og vind
• hældningen på vinmarken
• og menneskene, der dyrker vinen.

Ja – vinmageren er faktisk også en del af terroiret.
Derfor er terroir ikke én ting.
Det er hele historien bag flasken.

Jordbund betyder mere, end mange tror

Forestil dig to vinmarker med præcis den samme druesort.

Den ene ligger i kalkholdig jord.

Den anden i ler.

Den tredje på granit.

Druerne bliver forskellige.

Ikke fordi de suger smag op fra jorden – det er faktisk en myte.

Rødderne optager vand og næringsstoffer, ikke smag.

Men jordtypen bestemmer, hvordan vinstokken lever.

Nogle jordtyper holder godt på vandet.

Andre dræner hurtigt.

Nogle bliver meget varme i solen.

Andre holder på kulden.

Resultatet er, at druerne modner forskelligt og udvikler forskellige aromaer, syre og koncentration.
Det er derfor, kalkjord ofte forbindes med elegante og mineralske vine, mens lerjord typisk giver mere fyldige og kraftige vine.

Klimaet er den største medspiller

Hvis jordbunden er fundamentet, så er klimaet motoren.

Et køligt klima giver druer med høj syre, friskhed og ofte aromaer af citrus, grønne æbler og hvide blomster.

Et varmt klima giver mere modne druer med smag af fersken, mango, tropisk frugt og højere alkohol.

Det er derfor, en Sauvignon Blanc fra Loire sjældent minder om en Sauvignon Blanc fra New Zealand.
Samme drue.

To vidt forskellige udtryk.

Begge er korrekte.

Begge viser deres terroir.

Hvad med vinmageren?

Nogle mener, at terroir kun handler om naturen.

Vi er ikke helt enige.

For naturen kan kun gøre en del af arbejdet.

Resten afhænger af de mennesker, der passer vinmarken.

Hvornår høster man?

Hvor meget beskærer man planterne?

Bruger man egetræsfade?

Lader man gæren arbejde naturligt?

Alle de valg påvirker den færdige vin.

En dygtig producent forsøger ofte ikke at skjule terroiret – men at lade det skinne igennem.

Det er lidt ligesom en kok.

De bedste kokke prøver ikke at få alle råvarer til at smage ens.

De fremhæver deres karakter.

Derfor smager to Chardonnay’er forskelligt

Lad os tage verdens mest populære hvide drue.

Chardonnay.

Mange tror, at Chardonnay har én bestemt smag.

Det har den ikke.

Faktisk er Chardonnay næsten som et blankt lærred.

Den tager farve af det sted, hvor den vokser.

En Chardonnay fra Chablis i det nordlige Bourgogne vokser på kalkholdige jorde i et køligt klima.

Den bliver ofte sprød, mineralsk og frisk med noter af citron, grønne æbler og skaller.

En Chardonnay fra Californien får langt mere sol.

Her bliver den fyldigere med moden fersken, ananas, vanilje og ofte en cremet struktur fra fadlagring.

Ingen af dem er mere “rigtige.”

De fortæller bare hver deres historie.

Og det er netop terroir.

Kan man virkelig smage terroir?

Ja.

Men måske ikke første gang.

Det svarer lidt til kaffe.

Første gang smager kaffe bare af kaffe.

Efter lidt erfaring begynder man at opdage forskellen på bønner, ristning og oprindelse.

Det samme gælder vin.

Jo flere vine man smager side om side, desto lettere bliver forskellene at opdage.

Derfor anbefaler jeg næsten altid at smage to eller tre vine samtidig.

Ikke for at finde den bedste.

Men for at opdage forskellene.

Det er faktisk den hurtigste måde at blive bedre til vin på.

Terroir er ikke noget, du skal imponere med

Vinverdenen har det med at gøre terroir til noget meget kompliceret.

Det behøver det ikke være.

Næste gang nogen nævner ordet, kan du bare tænke:

“Hvordan har naturen og producenten sat deres præg på den her vin?”

Det er faktisk hele idéen.

Terroir handler ikke om at kunne huske franske fagudtryk.

Det handler om at forstå, hvorfor vin smager, som den gør.

Og det gør vin både sjovere og langt lettere at vælge.

Smag terroir selv

Den bedste måde at forstå terroir på er ikke at læse om det.

Det er at smage det.

Derfor har jeg samlet tre Chardonnay-vine, der alle er lavet på den samme druesort – men i tre vidt forskellige vinområder. Her får du mulighed for at opleve, hvordan jordbund, klima og vinmagerens stil sætter sit helt eget præg på vinen.

Du får en klassisk og mineralsk Chardonnay fra Bourgogne, en intens og elegant udgave fra Alto Adige i Norditalien og en fyldigere, mere solmoden fortolkning fra Russian River Valley i Californien. Tre vine. Én drue. Tre forskellige udtryk for terroir.

Vi har samlet alle tre vine i en smagekasse til en særlig pris, så du selv kan opleve forskellene – glas for glas.

Smagekassen indeholder:

2024 Bourgogne Chardonnay "Les Femelottes" – David Moret
Elegant, rank og mineralsk. En klassisk hvid Bourgogne, hvor kalkholdig jord og køligt klima giver finesse og friskhed.

2022 Chardonnay Riserva Freienfeld – Kellerei Kurtatsch
Fra Alto Adiges bjergskråninger. Koncentreret, kompleks og med imponerende mineralitet og energi – et skoleeksempel på områdets unikke terroir.

2021 DeLoach Chardonnay – Russian River Valley
Californisk Chardonnay med moden frugt, cremet tekstur og elegant fadpræg, hvor det kølige klima tæt på Stillehavet skaber balance og friskhed.

Se smagekassen med alle tre vine til særpris og oplev selv, hvordan terroir smager »

Kort fortalt

Terroir er summen af alt det, der former en vin:

• Jordbunden.
• Klimaet.
• Vinmarkens placering.
• Producentens valg.
• Det er grunden til, at den samme drue kan smage helt forskelligt afhængigt af, hvor den er dyrket.

Når du først begynder at lægge mærke til terroir, bliver vin mindre tilfældig.

Og langt mere spændende.

Det er præcis derfor, vi elsker vin.

Ikke fordi den skal analyseres ihjel.

Men fordi hver flaske fortæller historien om et bestemt sted i verden.

Vin uden bullshit

Husk... den bedste måde at lære vin på er ikke at læse om den. Det er at åbne den. Skål - vi ses i næste lektion.

– Nicolai Ditzel