Kig, duft og smag som en sommelier

Du behøver hverken kunne finde noter af våd skovbund, blyantspids eller nygarvet læder for at være god til at smage vin.

Faktisk handler det langt mere om at lære at lægge mærke til nogle få ting.

Syre. Tannin. Sødme. Alkohol. Fylde. Eftersmag.

Når først du begynder at kunne genkende dem, sker der noget ret interessant: Du går fra bare at tænke “den smager godt” til faktisk at forstå hvorfor den smager godt – og hvilken type vin du selv bedst kan lide.

Så find et glas frem.

Nu skal vi smage vin.

FØRST: KIG PÅ VINEN

Ja, vi ved det godt.

Man drikker ikke vin med øjnene.

Men vinens udseende kan faktisk fortælle dig en del, inden du overhovedet har smagt på den.

Hold glasset lidt på skrå over en hvid baggrund.

Kig på farven.

En hvidvin kan gå fra næsten gennemsigtig og grønlig til dyb gylden. En rødvin kan være alt fra lys rubinrød til næsten sort.

Farven kan blandt andet give et fingerpeg om druetype, alder og koncentration.

En Pinot Noir er eksempelvis ofte forholdsvis lys i glasset, mens Cabernet Sauvignon, Syrah eller Malbec typisk er langt mørkere.

Men lad være med at overanalysere det.

Kig.

Registrér.

Og gå videre til det sjove.

DUFT

Stik næsen ned i glasset.

Duft først uden at slynge vinen rundt.

Slyng derefter glasset forsigtigt og duft igen.

Når vinen får kontakt med ilt, frigives flere af dens aromastoffer, og du vil ofte opleve, at duften bliver langt tydeligere.

Men hvad skal du så dufte efter?

Start simpelt.

Er det friskt eller modent?

Frugtigt eller krydret?

Citron, æble og fersken – eller kirsebær, jordbær og mørke bær?

Måske kommer der blomster, krydderier, vanilje, røg eller noget helt andet bagefter.

Der findes ikke et facit.

Hvis Nicolai siger solbær, og du synes, det dufter af brombær, bliver ingen smidt ud af Vino Fino.

Din næse er din næse.

Det vigtigste er, at du begynder at lægge mærke til forskellene.

OG SÅ: SMAG

Tag en ordentlig mundfuld.

Ikke sådan en lille forsigtig én.

Lad vinen komme rundt i munden, og prøv et øjeblik at glemme, om du synes, den er god eller dårlig.

I stedet skal du prøve at finde seks ting:

Syre · tannin · sødme · alkohol · fylde · eftersmag

Det er her, vin begynder at blive rigtig interessant.

1. SYRE – FÅR VINEN DIN MUND TIL AT LØBE I VAND?

Syre er noget af det vigtigste i vin.

Og den er faktisk ret nem at opdage.

Tag en slurk og synk.

Begynder munden at producere mere spyt bagefter?

Så mærker du syren.

Tænk på forskellen mellem at bide i en citron og en moden fersken. Citronen får øjeblikkeligt mundvandet i gang.

Det samme princip gælder i vin.

Riesling, Sauvignon Blanc og Chablis har ofte tydelig syre. Varme, modne vine kan opleves blødere.

Syre giver friskhed og energi – og er samtidig en af grundene til, at mange vine fungerer så godt sammen med mad.

Prøv for eksempel denne vin med tydelig syre. Smag den og læg mærke til, hvad der sker i munden, efter du har sunket.

2. TANNIN – DEN DER TØRRE FORNEMMELSE

Tannin finder du primært i rødvin.

Det kommer blandt andet fra druernes skaller og kerner – og kan også komme fra fadlagring.

Og tannin smager egentlig ikke af noget bestemt.

Du mærker det.

Tag en mundfuld rødvin og mærk efter på tandkødet og indersiden af kinderne.

Bliver munden tør og lidt ru?

Det er tannin.

Hvis du nogensinde har drukket meget stærk sort te, kender du allerede fornemmelsen.

Nogle vine har næsten ingen mærkbar tannin. Andre kan føles som om, de har støvsuget hele munden.

Nebbiolo – druen bag Barolo – er et klassisk eksempel på en drue med markant tannin. Pinot Noir ligger typisk i den lettere ende.

Tannin er hverken godt eller dårligt.

Det handler om balance.

Prøv for eksempel denne vin med tydelig tannin. Den har stadig forholdsvis meget tannin på trods af sin alder. Prøv især at mærke efter omkring tandkødet efter en mundfuld.

3. SØDME – ER VINEN FAKTISK SØD?

Her bliver det lidt tricky.

For en vin kan sagtens smage af meget moden frugt uden faktisk at være sød.

Sødme handler om sukker.

Ikke om hvor meget vinen smager af jordbær, fersken eller solmodne blommer.

En tør vin har meget lidt restsukker. En halvtør vin har mere. Og bevæger vi os over i eksempelvis sød Riesling, Sauternes eller portvin, bliver sødmen meget tydelig.

Prøv at mærke sødmen på tungespidsen.

Men husk samtidig, at syre kan balancere sukker. Derfor kan en vin godt indeholde en del restsukker og stadig føles frisk.

Det er netop balancen, der gør forskellen.

4. ALKOHOL - VARMEN I MUNDEN

Alkohol giver varme.

Det er især noget, du kan mærke efter, du har sunket vinen.

En let vin på 11–12 % vil ofte føles friskere og lettere end en kraftig vin på 14,5–15 %.

Men høj alkohol betyder ikke automatisk tung vin.

Og lav alkohol betyder ikke automatisk elegant vin.

Igen handler det om balance.

Hvis alkoholen stikker ud og brænder, opleves vinen ofte som ubalanceret. Hvis den spiller sammen med frugt, syre og tannin, tænker du måske slet ikke over, at den er der.

5. FYLDE – LETMÆLK ELLER FLØDE?

Fylde handler om, hvor stor og tung vinen føles i munden.

Den nemmeste sammenligning er mælk.

Tænk på forskellen mellem:

Skummetmælk → let

Sødmælk → mellem

Fløde → fyldig

Det handler ikke om smagen, men om fornemmelsen i munden.

En let Pinot Noir kan næsten føles vægtløs, mens en stor Amarone eller kraftig Syrah kan fylde hele munden.

Det samme gælder hvidvin.

En sprød Riesling kan være let og rank, mens en fadlagret Chardonnay kan være bred, cremet og fyldig.

Prøv for eksempel denne fyldige Chardonnay fra Californien. 

Prøv den op mod den første vin. Forskellen burde være ret tydelig.

6. EFTERSMAG – HVAD SKER DER, NÅR VINEN ER VÆK?

Synk.

Og vent.

Kan du stadig smage vinen?

Fem sekunder?

Ti?

Tyve?

Eftersmagen er det, der bliver tilbage, når selve vinen er væk fra munden.

Generelt vil komplekse vine af høj kvalitet ofte have en længere og mere interessant eftersmag.

Men det interessante er ikke kun længden.

Hvad bliver hængende?

Frugt? Syre? Tannin? Krydderier? Mineralitet?

Nogle vine forsvinder nærmest med det samme.

Andre bliver ved og ved.

Det er ofte her, man virkelig mærker forskellen på en okay vin og en stor vin.

PRØV DET MED 3 VINE

Den bedste måde at lære det her på er ikke ved at læse om det.

Det er ved at smage.

Derfor har Nicolai udvalgt tre vine, der viser tre meget forskellige sider af vinens verden.

VIN 1 – FRISK OG SYRERIG

Denne vin er for eksempel frisk og syrerig. Læg især mærke til: syre, friskhed og lethed.

VIN 2 – LET OG ELEGANT RØD

Her er en let og elegang bourgogne. Læg især mærke til: frugt, tannin og fylde.

VIN 3 – KRAFTIG OG STRUKTURERET

Her er en rødvin fra Toscana der er kraftig og struktureret. Læg især mærke til: tannin, alkohol, fylde og eftersmag.

Smag dem gerne ved siden af hinanden. Det er nemlig langt nemmere at forstå syre, tannin og fylde, når du har noget at sammenligne med.

LAV DIN EGEN VINSMAGNING

Hæld lidt af hver vin op.

Og smag dem én ad gangen.

For hver vin stiller du dig selv seks spørgsmål:

SYRE

Hvor meget løber min mund i vand?

TANNIN

Hvor tør føles min mund bagefter?

SØDME

Kan jeg faktisk smage sukker – eller er det bare moden frugt?

ALKOHOL

Kan jeg mærke varme?

FYLDE

Er vi skummetmælk, sødmælk eller fløde?

EFTERSMAG

Hvor længe bliver vinen hængende?

Du behøver ikke give point.

Du behøver ikke finde 17 forskellige aromaer.

Og du behøver bestemt ikke være enig med Nicolai.

Pointen er bare at smage bevidst.

For jo mere du gør det, desto bedre bliver du til at finde ud af, hvad du selv kan lide.

Og dét er trods alt langt mere interessant end at kunne lyde som en sommelier.

VIN UDEN BULLSHIT

Næste gang nogen stikker et glas vin i hånden på dig, behøver du altså ikke begynde at tale om noter af våd granit og underskov.

Start med det grundlæggende.

Kig. Duft. Smag.

Er den frisk? Tør? Fyldig? Let? Stram? Blød? Bliver smagen hængende?

Hvis du kan svare på det, er du allerede kommet langt.

Resten kommer med tiden.

Og heldigvis kræver øvelse på lige præcis dette område, at man åbner nogle flasker.