Prisen er pr. flaske
Hvidvin - 75cl. Pakket i kartoner á 6 flasker
VINBESKRIVELSE:
Hamilton Russel Vineyards er kort og godt sydafrikansk vin med fremragende terroir og en fantastisk omdømme. Vinhuset har specialiseret sig i at producere meget individuelle og terroirprægede Pinot Noir- og Chardonnay-vine, som ikke kun bliver betragtet som blandt de bedste i Sydafrika, men i hele verden. Grundlægger Tim Hamilton Russell købte ejendommen med tilhørende 170 hektarer uopdyrkede marker i 1975, efter at han i lang tid havde søgt efter de mest sydlige og velegnede jorde til at producere sydafrikanske koldklima-topvine ud fra et begrænset udvalg af ædle druesorter. Sønnen, Anthony Hamilton Russell, overtog vinhuset i 1991 (købte hele ejendommen i 1994) efter sine studier i Oxford, begrænsede udvalget af druer yderligere til kun at omfatte Pinot Noir og Chardonnay og registrerede samtidig vinhuset som et Estate, dvs. at man fremover kun måtte arbejde med druer fra egne marker. Sammen med winemaker Hannes Storm og viticulturist Johan Montgomery er Anthony fuldstændigt optaget af at få Hamilton Russell Vineyards terroiret integreret bedst muligt i husets vine.
Så stram og mineralsk, som man kan ønske sig, med stor kompleksitet og længde. Intense præg af lime og pære i både smag og aroma og en præcis, naturlig syre og en herlig, tør mineralsk finish. Elegant og struktureret.
ÅRLIG PRODUKTION:
DRUESORTER:
Chardonnay
ALKOHOLPROCENT:
RATINGS: