Prisen er pr. flaske
Rødvin - 75cl. Pakket i kartoner á 6 flasker
VINBESKRIVELSE:
Château Mont Thabor er bygget i sidste halvdel af 1700-tallet, som bolig for adelsmanden Marquis de Vaoucroze. Slottet ligger på en lille høj i udkanten af byen Bedarrides i Châteauneuf-du-Pape vindistriktet. En senere ejer Don Pernety stiftede en religiøs sekt ”Des Illuminés d’Avignon” og gav stedet dets nuværende navn efter at have beplantet slottets omgivelser med træer fra det israelske bjerg Mont Thabor.
I 1840 overgik stedet til at være ”Relais de Diligence”, en form for hotel for de rejsende med diligencen. I 1881 købte Fritz Stehelin, indvandrer fra Schweiz, Château Mont Thaor. Han byggede vinkælder i de gamle stalde og garager og havde i øvrigt en omfattende produktion af tidsler, der blev brugt i forbindelse med uldkartning i området. Luc Stehelin (fra 1940) udvidede vinproduktionen på markerne omkring slottet.
I 1977 overtog Daniel Stehelin slottet fra sin far og i dag er hans datter Fanny Stehelin med til at lede det lille slot. De ejer 5 hektar vinmarker i Châteauneuf du Pape og 4 hektar vinmarker i Côtes du Rhône. Vinmarkerne i Châteauneuf du Pape har et høstudbytte på 31 hl/ha. Alle druerne håndplukkes og sorteres grundigt, fermenteres efterfølgende 4 uger i cementbeholdere og lagres på egetræsfade.
Den dominerende sol og varme, samt de specielle geologiske forhold er helt afgørende faktorer ved frembringelsen af denne flotte vin. Duften besidder aromaer af røg, bacon, mørke bær, specielt brombær, lakrids og lidt mynte. Selvom vinen er fyldig og kraftig besidder den samtidig blødhed og er meget balanceret.
ÅRLIG PRODUKTION:
DRUESORTER:
80% Grenache
15% Syrah
5% Mourvedre/Cinsault.
ALKOHOLPROCENT:
RATINGS: