Prisen er pr. flaske
Rødvin - 75cl. Pakket i kartoner á 6 flasker
VINBESKRIVELSE:
Domaine Georges Noëllat ligger i Vosne-Romanée i den sydlige del af Côte de Nuits, Bourgogne. Georges Noëllat var nevø til Charles Noëllat, den engang så mægtige indehaver af et af Vosne-Romanée's største domæner – et domæne, der ydede vigtige bidrag til Domaines Jean-Jacques Confuron og Hudelot Noëllat – og som endda udgjorde majoriteten af Domaine Leroy’s nuværende jorder. Fra 1990 og godt 20 år frem solgte Georges Noëllat sin produktion til Jadot og Drouhin.
I 2010 overtog den kun 20-årige Maxime Cheurlin Noëllat forvaltningen af domainet efter sin bedstemor Marie-Thérése Cheurlin. Maxime voksede op i Champagne, men det er tilsyneladende Bourgognevin, der løber i hans årer; han er en nevø af familien Jayer og en fætter til Emmanuel Rouget’s sønner.
Da Maxime i 2009 havde afsluttet sine studier på Lycée Viticole i Beaune, kom han i praktik hos Domaine Emmanuel Rouget og Domaine Gros Frère et Soeur.
Jordene er få, men mægtige. Det kun 5,5 ha store domæne omfatter nogle af de mest seriøse terroirs i Vosne-Romanée og det nordlige Nuits-Saint-Georges. Maxime arvede en stor del gamle vinstokke, som han har bevaret, og de kræver særlig opmærksomhed og pleje. Hans tilgang til dyrkningen er ud fra princippet "lutte raisonnée" (begrundet kamp), som er en mere pragmatisk tilgang, hvor afgrøderne tilses oftere og hvor kemiske behandlinger kun nødtvungent tages i brug som reaktion på en overhængende trussel.
Maxime har allerede tidligt i sin karriere etableret et ry for sin yderst elegante stil (se udtalelser nederst). Druerne bliver høstet med håndkraft, afstilkes 100 % (undtaget i nogle sjældne tilfælde, hvor op til 30 % af stilkene bliver taget med) og macereres køligt i et par dage, inden gæringen begynder (kun med hjemmehørende, naturlig, vild gær).
Maxime foretrækker udtrykket "infusion" frem for "ekstraktion", så "Punch Downs" er sjældne og udføres meget blidt – hvis overhovedet. Han vurderer, at intensiteten af hans terroir kan modstå ny eg, så han bruger 30-100 % afhængig af appellation og årgang. Lagringen varer 14-20 måneder og vinene tappes generelt uden hverken finering eller filtrering.
ÅRLIG PRODUKTION:
DRUESORTER:
Pinot Noir
ALKOHOLPROCENT:
RATINGS: