Spring til hovedindhold

2020 Barolo "Arborina" - Elio Altare

Var: kr1,100.00
Nu: kr825.00
Skriv en anmeldelse
Føjer til indkøbskurv... Varen er blevet tilføjet

Prisen er pr. flaske


Rødvin - 75cl. Pakket i kartoner á 6 flasker


VINBESKRIVELSE:

En af Langhes helt store baroliste, Elio Altare, forstår sig selv som contadino, en bonde, der dyrker vin. Også en angivelse på etiketten understreger dette: Elio Altare – Viticoltore: Vindyrker. Det falder helt i tråd med en forståelse af, at stor vin og i særdeleshed Barolo, skabes fra fremragende og veldyrkede marker, med vægt på at kunne høste det mest fortrinlige grundmateriale: sunde, modne druer, der i den færdige vin udtrykker et unikt dyrkningssted.

Altares filosofi er stærkt formet af et besøg i Bourgogne i januar 1976, der gav ham lyst til at gentænke hvad Barolo kunne være: En af verdens mest formidable vine, der smager godt gennem hele udviklingsforløbet, med Nebbiolo-typicitet og den individuation som særlige lokaliteter yder, men med en mere smidig tanninstruktur end tidligere. En Barolo, der var mindre barsk, og mere ren og elegant. Han regnes blandt fædrene til den såkaldte modernistiske bevægelse, der inkluderer en række individuelle vinmagere og et løst organiseret netværk af nogle af disse, der, lidt enkelt udtrykt, nedsatte høstudbyttet, nedsatte macerationstiderne, dvs den periode, hvor mosten gæres med skindkontakt, og udskiftede de gamle store botti af slavonsk eg med franske barriques. Altares efterfølgende betydning som inspiration og ”konsulent” for en række yngre producenter kan næppe overgøres. Vinene er selvsagt fantastiske og gården i La Morra drives sammen med hustruen Lucia og den ældste datter Silvia, der længe har været dybt engageret i alle aspekter af driften.


Barolo Arborina er fremstillet første gang i 1978 og Altare er uden tvivl hovedansvarlig for at gøre denne MGA fra Annunziata di La Morra kendt for en bredere offentlighed. Positionen har en ideel syd-sydøstlig eksponering og giver en Barolo af stor egenkarakter og med den forventede La Morra ynde. Den træder frem med stor sammensathed og med en inciterende sanseappel. Altid velstruktureret og med bløde, smidige tanniner og den udvikler med årene en rig tertiær karakter med tjære, trøfler og underskov.


ÅRLIG PRODUKTION:


DRUESORTER:

Nebbiolo


ALKOHOLPROCENT:


RATINGS: