Spring til hovedindhold

2019 Barolo - Gianfranco Alessandria

kr395.00
Skriv en anmeldelse
Føjer til indkøbskurv... Varen er blevet tilføjet

Prisen er pr. flaske


Rødvin - 75cl. Pakket i kartoner á 6 flasker


VINBESKRIVELSE:

Gianfranco Alessandria overtog driften af ejendommen efter faderens død i 1986. Der er tale om et lille familiedrevet vinbrug, hvorfra Gianfranco, assisteret af hustruen Bruna og datteren Vittoria, hvert år fremstiller i omegnen af 45.000 flasker. Der rådes over 5,5 ha egne vinmarker og der lejes yderligere 1,5 ha, alle på en af de mest interessante lokaliteter i Monforte d’Alba, der først fik cru status i 1995: San Giovanni. De sydøstvendte marker ligger i den vestlige del af Monforte d’Alba, i retning af Novello og Barolo. I princippet kunne begge Baroli her fra flaskes som enkeltmarksvine, men marknavnet forbeholdes alene til den mest ambitiøse af de to. Gianfranco flaskede de første 1000 flasker Barolo i årgang 1991, 1992’erne blev solgt som bulk, og han modtog de eftertragtede 3 glas i Gambero Rosso med Barolo 1993, som i sig selv var et lidt vanskeligt år. Første årgang af Barolo San Giovanni var 1995.


San Giovanni er et stærkt territorio eller dyrkningssted, der yder storladne vine med kompleksitet, struktur og høj klasse og Gianfranco demonstrerede tidligt en sikker formåen til at udtrykke lokalitetens karakter. Gamle vinplanter og lave høstudbytter er også blandt forklaringerne på vinenes fortræffelighed. Der lægges stor vægt på markarbejdet og på at høste sunde og modne druer af ypperste kvalitet. I Gianfrancos fortolkninger, der også er inspireret af Elio Altares arbejde, forenes kraft og elegance i alle vine og der arbejdes fortrinsvis ud fra naturlige økologiske principper i mark og kælder og helst med minimal anvendelse af svovl og kobbersulfat.


Gianfrancos basis Barolo kommer fra ca. 4000 planter på San Giovanni, hvoraf de ældste er fra 1975. Den er fremstillet første gang i 1991 og er en typicitetstro Monforte-Barolo af høj klasse med karakteristiske florale noter og en dyb, majestætisk sammensathed i næsen. Til tider opleves solbær. I munden demonstrerer vinen en betydelig autoritet med en moden tanninstruktur, stor længde og en dyb, ren og fascinerende smag, der byder på en både klædelig strenghed og sødme. Endskønt den smager fremragende i 10-15 års alderen, er det også altid en fornøjelse at drikke den i ungdommens klædedragt.


ÅRLIG PRODUKTION:


DRUESORTER:

Nebbiolo


ALKOHOLPROCENT:


RATINGS:

94 point PARKER, der skriver:

"The 2019 Barolo opens to good balance between tart berry fruit and secondary aromas of toasted spice. Spaced out nicely in between are floral tones, crushed stone and rusty nail. The wine shows rich concentration and lots of dark fruit, yet it also gives room for the more nuanced and fleeting side of Nebbiolo. There is a salty or mineral note that adds a feeling of dryness to the polished finish. Some 15,000 bottles were made."