Prisen er pr. flaske
Champagne - 75cl. Pakket i kartoner á 6 flasker
VINBESKRIVELSE:
Denne vintage rosé-champagne fremstilles kun i gode årgange og er baseret udelukkende på meunier-druer fra over 35 år gamle vinstokke på familiens allerbedstemarker i Grand Porteron i Marne.
De blå druer presses manuelt på en traditionel egepresse, og mosten ligger kortvarigt på skallerne for at trække farvestoffer ud og dermed tilføre vinen den særlige rosé-kulør. Vinifikationen sker på ståltanke ”sur lie” (på resterne af gær og skaller) i ca. 6 måneder. Det endelig blend af cuvéer fra den specifikke årgang sammenstikkes og lagres i ca. 60 måneder med daglig omdrejning (rémuage) af flaskerne. I denne proces skabes boblerne i vinen, og bundfaldet samler sig i flaskehalsen. Herefter degorgeres vinen (gærrester skydes ud af flaskehalsen ved hjælp af trykket) og tilsættes dosage (en form for sukkerlikør). Den færdige champagne frigives efter 6 måneder.
Lys rødlig med et orange skær. I næsen fornemmes aromaer af sødmefulde jordbær og friske røde kirsebær. Smagen har god tyngde og noter af jordbærsaft, kirsebærsten og ribs samt en let mundudtørrende mineralitet. Skal drikkes til mad – f.eks. røde skaldyr, alle former for fjerkræ eller salater med frugt.
ÅRLIG PRODUKTION:
DRUESORTER:
Pinot Meunier
ALKOHOLPROCENT:
RATINGS: