2009 Vina Tondonia Reserva Rioja - Lopez de Heredia

Køb denne
  • 365,00 kr

Prisen er pr. flaske


Rødvin - 75cl. Pakket i kartoner á 6 flasker


VINBESKRIVELSE:

Dette er unik Rioja Reserva, der frigives efter 6 år på fade med 2 årlige omstikninger og derefter godt 4 år på flaske – langt, langt længere lagring end loven foreskriver.

López de Heredia fra Haro i la Rioja Alta har siden 1877 stået som definitionen på old school, ikke bare i traditionsrige Rioja, men er faktisk enestående i hele vinverdenen.


Viña Tondonia reserva kommer fra marken af samme navn, hvor alle vinstokke står som bush vines, dvs. uden opbinding. Blendet er 70% tempranillo, 20% garnacha mens de resterende 10% udgøres af graciano og mazuelo.

Den er både spontangæret (24.000 L,130 år gammel eg) og lagret på gamle, amerikanske egefade (225 L) fra eget bødkeri. Filtrering anvendes ikke – her omstikkes et par gange årligt og resten klares med klaring på gammeldags manér med æggehvider.


Når man skal beskrive vinen, giver det mere mening at tage udgangspunkt i Bourgogne, moden Bordeaux eller Piemontes Barbaresco, idet den har flere ligheder med disse end de øvrige Riojaer.

I duft og smag finder den opmærksomme vinnyder ultrarene, røde bæraromaer, der giver modstandsfri og cremet fylde. Som modvægt hertil bidrager lagringsaromaerne med fugtig efterårsskovbund med mos og svampe, mens fadlagringen giver en anelse cigarkasse. Dette er ikke højtråbende vin, men ikke desto mindre en vin der er værd at lytte til. Er man tålmodig og interesseret i fordybelse, så er der meget at hente i en vin som denne. Er man mere til fyraftensbajer (og det er man nogen gange) så træk noget andet op!


Dette er formidabel vin til eksempelvis nænsomt tilberedt fjerkræ med svampetilbehør, til gedekiddet der har ligget oven på rosmarindækkede, olivenoliedruknede kartofler.

Iltes grundigt og serveres i bourgogneglasset ved en temperatur på 16-19° alt efter temperament og formål.


ÅRLIG PRODUKTION:


DRUESORTER:


ALKOHOLPROCENT:


RATINGS:

93 point PARKER, der skriver:

"As with many wines this time, I had two vintages to taste of the Reserva from the Tondonia vineyard, 2009 and 2008, two very different, almost opposite vintages. The 2009 Viña Tondonia Reserva, a blend of 70% Tempranillo, 20% Garnacho and 5% each Mazuelo and Graciano, matured in used American oak barrels for six years. It has some toasted character, with ripe fruit, black rather than red, denoting a warm year but more restrained than the Bosconia Reserva from the same vintage. 2009 is a year of ripeness, concentration and tannin; the wines are powerful, but here you see the finesse of Tondonia in comparison to the more rustic Viña Bosconia. 220,000 bottles produced. It was bottled in May 2017."